Vil du med?
Har du lyst til at mødes med andre teenagere og have det sjovt sammen med hinanden og hestene hos Hestekræfter? Sammen skal vi finde dine kvaliteter og dine styrker og du skal lærer at bruge dem, så du får det af livet du ønsker dig.
Det skal vi lave
Dag 1 torsdag d. 30/1 kl. 9:00-15:00
Overblik og op i helikopteren
Dag 2 mandag d. 10/2 kl. 9:00-15:00
konkretisere målet og forhindringerne
Dag 3 onsdag d.19/2 kl. 9:00-15:00
Perspektivering og refleksion
Dag 4 fredag d. 28/2 kl. 9:00-15:00
Evaluering og fotografering
Adresse
Vibesøvej 3, 4000 Roskilde
Medbring
Tøj til at være udendørs og indendørs og gerne noget du kan bevæge dig i. Det er koldt på ridebanen, så hvis du har skitøj, så tag det med.
Som ung med Diabetes 1 får du redskaber til, at finde dine mål og få dit fulde potentiale frem i dig
Du vil på kurset få redskaber til at:
- Tage lederskabet i dit eget liv.
- Genkende dine livsmønstre.
- Finde glæde ved det du har lært af din Diabetes.
- Få redskaber til at tage ansvar for din egen udvikling, i delmål.
- Perspektivere hændelser i dit liv og bruge det.
- Få kendskab til forskellen på selvværd og selvtillid.
- Blive bedre til at styrke dit eget selvværd.
- Kende til dine styrker og kvaliteter, og hvordan du kan bruge dem.
- at handle, når livet bliver udfordrerne.
- Lærer at mærke dig selv og din egen krop og dine tanker.
- Få sat ord på dine frustrationer, hvis du da har sådanne?
- Opleve glæden ved at spise sammen og deltage i vores samfunds ”hygge”, der ofte indebærer mad.
- Lave madvaner, der giver dig mere tid til andet end at beregne kulhydrater.
Andre teenagere med Diabetes type 1
I projektet skal vi mødes om noget andet end selve sygdommen og kosten, som sikkert har fyldt rigtig meget i dit liv.
Vi skal mødes i vores kærlighed til dyr, naturen og det, at have det sjovt sammen. Vi skal arbejde med vores styrker og kvaliteter i samarbejde med hestene og hinanden.
Vi skal arbejde både indendørs og udendørs.
Essentielle emner der giver Hestekræfter
Hver gang vil der være et emne, der skal arbejdes med i gruppen. F.eks.; At være anderledes, at være normal, hvad vil det sige? Hvad siger din indre dommer til dig, hvornår er du for hård ved dig selv? Hvordan tackler jeg min indre dommer? Hvad er mine styrker? Hvilke masker tager jeg på? Og i hvilke sammenhænge tager jeg dem på? Hvornår er det smart ikke at tage dem på? Hvordan taler jeg til mig selv? Hvad gør det ved mit selvbillede?
Kort om hesteterapi og samarbejde
Når man arbejder med hesten fra jorden, får man afspejlet de sider, man som menneske kommer med. Hesten er et flokdyr og et flugtdyr og er derfor mestre i spejling. De godtager mennesket som en flok. De er fintfølende for det har været en nødvendighed for deres overlevelse på sletten, og derfor mærker de deres artsfæller særlig sensitivt. De har et behov for at finde en stærk og omsorgsfuld leder, og følger derfor mennesket, hvis mennesket kan finde sin indre kærlige leder. Det kræver, at mennesket kan finde kærlighed til sig selv.
Vi mennesker bruger vores evne til at spejle, når vi skal udvikle empati og vi udvikler vores empatiske dele af hjernen, når vi bliver spejlet.
Det kræver ingen forkundskaber at arbejde med hesten fra jorden, det kræver kun nysgerrighed på sig selv.
Sund mad og madglæde
Til at stå for forplejning har vi en kostvejleder, der elsker at lave mad, lege med mad og ved en masse om madens egenskaber. Vi skal nyde at spise maden sammen.
Vi skal berøre temaet; Hvordan får jeg maden til at være en nydelse, når alt skal måles og vejes?
Kostvejlederen vil derud over arbejde med adfærdsdesign og kikke på at optimere og ændre i automatiserede processer omkring maden. Dermed kan fokus på mad og medicin blive lettet og madglæden genskabes.