Workshops for teens og tweens

Savner du at være stærkere til at gå til eksamen, bedre til at snakke med nye mennesker og savner du at føle dig godt tilpas med dig selv? Så er denne workshop noget for dig.

Kurset løber over fire gange på en måned, så det nye du vil have ind i dit liv bliver integreret undervejs.

Dag 1 Overblik og “Op i helikopteren”
Dag 2 Konkretiser dit mål og forhindringer
Dag 3 Nyt perspektiv – nye veje
Dag 4 Evaluering og afslutning

Der vil være mange forskellige øvelser igennem dagen. Mange af øvelserne handler om dig og dit liv. Der er både sociale øvelser og selvstændige øvelser.

Der bliver lagt pauser ind, så du har god tid til at snacke frugt, nødder, the og vand.

Nogle af øvelserne er sammen med mine heste. De foregår både på ridebanen, i skoven og i stalden.

Hesten er et flokdyr og derfor specialiseret i at fornemme alt det, vi ikke siger, men i virkeligheden føler. Hestene elsker at samarbejde, føle kontakt og følge din intuition. De hjælper dig med at komme i kontakt med din intuition – det nogle kalder mavefornemmelse.

Du behøver hverken kunne ride eller kende til heste i forvejen for at være med på kurset. Vi skal nemlig arbejde med hestene på andre måder end ridning. Hvis bare du kan lide dyr, skal det nok gå!

Hestene kan lide dig som du er, og jeg og mine heste vil hjælpe dig med at finde det bedste frem i dig – målet er, at du kommer til at kunne se det selv!

Her kan du høre, hvad Sophie har fået ud af sin soloworkshop