Hestekraefter

Tlf 31 70 74 60 - E-mail: line@hestekraefter.com

Hvem er jeg?

Min store passion er, at få mennesker til at føle at de kan noget og er noget.

Det kan være gennem et uddannelsesforløb eller en oplevelse, der kan gøre det muligt at mødes i et fællesskab.

Jeg ønsker at give oplevelser videre, der vækker minder eller kan blive et minde for jer. Et minde, som hvis jeg går i teatret og får en oplevelse, der betyder noget for mig, eller når jeg hører et stykke musik, jeg kan vende tilbage til, fordi det giver mig værdi i mit liv.

Jeg har mange gode oplevelser med heste, fra før jeg fik børn og har nu fået det sammen med mine egne børn. En oplevelse af fælleskab i vores familie.

Jeg har tilredet mange heste, men har fået en større udfordring af min nye frieser, Karolien. Hun er meget følsom og reagerer kraftigt på min indre stemning.

Hun gjorde mig opmærksom på, hvor vigtigt det er, at være i nuet og være opmærksom på omgivelserne, uden at lade tankerne flyve frem og tilbage på alle mine andre gøremål.

Karolien ramte lige ind i mit ømme punkt: Nærvær, som jeg har forsøgt at tilstræbe mig ved meditation, yoga og diverse wellness-ophold.

Hun har vist mig vejen til at være i nuet og jeg øver mig stadig, fordi mit arbejds- og familieliv er fuld af krumspring. Jeg forestiller mig, at jeg ikke er den eneste, der har samme lyst til at finde ro og tid til mine børn. -Et sted hvor jeg, som forælder kan slappe af og nyde dagen sammen med mit barn. Et sted hvor du kan være nærværende sammen med dit barn og give dig selv og dit barn Hestekraefter i jeres relation.

-Derfor kom jeg på ideen Hestekraefter.

Jeg vil gerne dele den vidunderlige tid, jeg har med hestene og mine børn, med andre. Jeg vil give familier mulighed for, at møde ponyer, sig selv og hinanden. Det skal være dage pakket ind i forkælelse, dage som jeg selv gerne vil være på, med mine børn.

Den blødhed og nysgerrighed mine heste har lært mig at være i, elsker jeg. Det er den måde jeg forsøger at være i alle livets facetter. Jeg syntes, at jeg har fundet en vej, der lykkedes oftere, efter jeg har bragt hestene ind i vores familieliv.

 

Ønsker du at forkæle dig selv, dit barn eller din familie? Så skriv til mig og fortæl mig, hvilken oplevelse I har brug for.

 

Så skriv til mig og fortæl mig, hvilken oplevelse I har brug for.

 

De bedste hilsener fra Line Hummel.

 




Få en nem hjemmeside med god support